Selfiebox

Hvis du gerne vil have taget billeder til din næste fest, så er en selfiebox din moderne fotograf, som samtidig giver en sjov og anderledes oplevelse. Billeder vækker minder og glæde i lang tid fremover, og på traditionel vis kræver det, at der er en der betjener kameraet på fuld tid. Her kan man vælge at betale sig fra det med en fotograf eller give tjansen til en af gæsterne. Disse billeder kan dog hurtigt blive kedelige og ensartet, så derfor bør du overveje muligheden for at leje en selfieboks. Er du endnu ikke bekendt med sådan en, så får du her mere viden om hvad det er, hvordan du lejer en, og hvad det koster.

Hvad er en selfiebox?

En selfiebox er en ny og moderne måde at tage billeder på til din fest og er samtidig god underholdning for dine gæster. Helt enkelt er det et kamera med tilhørende stativ, som du kan sætte op lige hvor du har lyst. Det kræver ikke en fast betjening, da gæsterne selv sørger for at tage billederne, og de kan tage alle dem, de vil, og lige når de har lyst. De fleste har en større tendens til at slå sig løs foran en selfiebox fremfor en fotograf, så du får nogle mere sjove og skøre billeder ud af det.

Hvordan bruger jeg en selfiebox?

Det er virkelig nemt at bruge en selfiebox, og alle dine gæster uanset aldersgruppe kan med garanti finde ud af det, og vil finde det underholdende. Når du modtager din selfiebox, skal du finde ud af hvor du vil placere den, hvilket kan være lige hvor du har lyst. Dog vil det være en fordel at baggrunden er ind mod en væg eller lignende, så der ikke er forstyrrende elementer bagved. Derudover vil et sted med god plads til mange personer på én gang være at foretrække, for at få det optimale ud af din selfieboks. Endeligt skal den bare sluttes til strøm, og så er du i gang. Når der skal tages et billede, skal du bare trykke på skærmen, da denne fungerer som en touchskærm og 3, 2, 1, så bliver der taget et billede.

Hvordan lejer man en selfiebox?

Der er efterhånden mange om udbuddet, når det kommer til leje af selfiebox, derfor er det sværeste i denne proces at vælge, hvor du skal leje den fra. Dog minder de fleste meget om hinanden, så der er ikke stor forskel på, hvad du får med i lejen. Men når du har fundet en virksomhed at leje den hos, så vælger du bare hvilken dag du skal bruge den, og så får du den leveret 1-2 dage før. Derefter sætter du den op der hvor du har lyst, tilslutter den til strøm, og så er den klar til brug. Når du er færdig med at bruge den, hvilken afhænger af, hvor længe du har valgt at leje den, så sætter du en returlabel på, og sender den tilbage igen. Det er derfor yderst simpelt at leje en selfiebox og med kun få klik, bliver den sendt til den adresse du ønsker.

Hvad koster det at leje en selfiebox?

Da der som sagt er mange forskellige virksomheder der udlejer selfiemaskiner, kan det også være svært at give en konkret pris på hvad det koster. Men det varierer typisk omkring 1000-1500 kr. for en weekend, hvor du kan bruge den lige så meget du har lyst. Skal du leje den en hverdag kan prisen være en anden, men ofte vil det blive billigere jo flere dage i træk du vælger at have den. Man skal dog huske at en selfiebox kan sammenlignes med at hyre en fotograf til at tage billeder en hel aften, og dette kan også hurtigt blive dyrt. Derudover medfølger følgende fordele, når du lejer en selfiebox:

  • Den er nem at sætte op og tage i brug.
  • Sjove rekvistitter til at pifte billederne op.
  • Ubegrænset antal billeder – tag alle dem du vil.
  • Billeder i høj kvalitet – både i mørke og dagslys.
  • Nem og gratis levering og returnering.
  • Minder og glæde i lang tid fremover.

Der er derfor ingen grund til ikke at leje en selfiebox, hvis I skal have en sjov og uforglemmelig aften.